Birkelund - når børnehjemmet er barndomshjemmet................
|
Målgruppe
Birkelund ejes af Ungdommens Vel, og vi har efter kommunalreformen 2007 indgået driftsæssig overenskomst med Odense Kommune. Birkelund er en døgninstitution i nærmiljøet for børn og unge i alderen 0 år til 23 år. Vi er normeret til 25 børn.
Fælles for børnene er, at de kommer fra socialt og / eller følelsesmæssigt belastede familier, og de har som følge heraf ofte svære sociale og personlighedsmæssige vanskeligheder. De fleste børn er tvansanbragt.
![]() Seden ved Odense Fjord
![]() Birkelund på Mindelundsvej 13 i Seden og Bullerupvej 13
Birkelund på Mindelundsvej 13 i Seden
![]() ![]() Birkelund fra Mindelundsvej
![]() Birkelund
![]() Birkelund fra den store have
![]() Velkommen.
![]() Huset på Bullerupvej Barndomshjemmet
Fysiske rammer
Birkelund er beliggende i et roligt villakvarter i Odense NØ (Seden), i udkanten af Odense på vej mod Kerteminde.
Birkelund er en gammel døgninstitution fra 1920. Grundarealet udgør ca. 8.000 m2 boligarealet udgør 1.000 m2.
Ud over hovedbygningen med værelser og fællesfaciliteter samt administration, kursuslokaler og samværsrum er der endvidere et parcelhus og et nyopført behandlingshjem. Dertil kommer et par udhuse samt en tidligere værkstedsbygning, der er indrettet til aktivitetsrum og en hal. Birkelund har tillige en udslusningslejlighed, hvor der bor en ung. Birkelund har sommerhus på Fyns Hoved.
Der er tre afdelinger i hovedbygningen, børnene er opdelt efter deres individuelle behov. Pt. betyder det, at der er en afdeling med små børn, en afdeling med børn med specifikke behandlingsbehov, og en afdeling hvor de store børn bor.
...........i sol og måne.................
Ydelser
Birkelund modtager børn og unge bl.a. med henblik på udredning og undersøgelse - både socialt -socialpædagogisk og psykologisk. Der udarbejdes en pædagogisk, psykologisk udredning/undersøgelse og en socialrapport om det enkelte barn – den enkelte unge. Birkelund har børn i langtidsanbringelse, barndommen ud, også for søkende.
Alle børn/unge og deres forældre har løbende samtale med Birkelunds kliniske psykolog med henblik på at sikre et samlet overblik over problemstillinger og indsatsområder, samt give forældrene en mulighed for at have nogen at tale alene med om deres egen tilværelse.
Alle børn/unge frekventerer - så vidt muligt - lokale skoler og institutioner, med henblik på at bevare tilknytning til deres nærmiljø.
Der er mulighed for at indgå særlige aftaler med institutionen om differentierede ydelser og nettoydelser. Det kan f.eks. være at følge barnet og familien efter udskrivningen, fortsætte som aflastningshjem, yde supervison eller andet. (For nærmere information om hvad taksten indeholder/ikke indeholder vil vores godkendte ydelseskontrakt blive udleveret). Alle indskrivninger tager udgangspunkt i konkret vurdering/forhandling.
Birkelund foretager tvangsundersøgelser jf. Servicelovens § 51, som et særligt speciale, for hele Fyn. Dette har vi gjort siden år 2000.
Birkelund har et barndomshjem i et af institutionens parcelhuse.
Birkelund har en udslusningslejlighed og et nyopført hus, der danner rammen for en gruppe børn med særlige behandlingsbehov.
Birkelund udfører individuelt tilrettelagt overvåget og støttet samvær på og udenfor institutionen.
Birkelund tilbyder støttepersonordning til tidligere anbragte børn.
Birkelund tilbyder efterværn og udslusning til børn over 18 år, både internt og eksternt.
Birkelund tilbyder supervision af bl.a. familieplejer.
Birkelund tilbyder individuel behandling til børn og unge og deres familier både eksternt og internt.
Alle børn og unge og deres familier har løbende samtale med institutionens autoriserede kliniske psykolog, ligesom denne forestår psykologiske undersøgelser og udredninger.
Alle børn har tilknyttet et pædagogisk team der foretager de pædagogiske og sociale observationer og undersøgelser.
Skole og fritid
Birkelund har et tæt og godt samarbejde med nærmiljøets skoler og daginstitutioner. Børnene modtager eksterne skoletilbud. Der er tilknyttet lærerkonsulent.
Birkelund søger at integrere børnenen og de unge i Sedens (Fjordager) aktive fritidsliv, ligesom institutionen har flere muligheder på Fyns Hoved, hvor institutionens sommerhus ligger.
Seden tilbyder alle former for idræt, spejder, teater og ridning m.m.
Vi tror på vigtigheden af at børn lærer at indgå i sociale sammenhænge i fritidstilbud, og at de får en uddannelse ligesom det er vigtigt at de lærer at hjælpe til og passe på deres penge. Kort sagt at blive ansvarlige demokratiske medborgere.
Der er mange faste traditioner på Birkelund bl.a. afholdes der:
- Fastelavnsfest - Sommerfest - Juleklip med børn/unge, søskende og forældre - Julefest for alle børn - Deltagelse i Eventyrløbet
- Fjordens Dag
- Teaterforestillinger ved Fjordagerscenen
- Besøg af H.C. Andersen Paraden
- ferier.
Der er særlige jule og nytårstraditioner for de børn der fejre højtiden hos os.
Der arrangeres sommerferie for børnen i små grupper med 4- 6 børn pr gang.
Der arrrangeres skiferie med nogen mindre grupper børn hvert år.
Der afholdes påskefrokost for børnene på Birkelund og der afholdes arrangementer i vores sommerhus på Fyns Hoved. Ligesom julefrokosterne er en fast tradition.
Herudover deltager vi i nærmiljøets aktiviteter bl.a. Fjordens dag og Sankt Hans aften.
Værdigrundlag
Hvert enkelt barn og ung er et unikt menneske, som har krav på at få netop den kærlige omsorg, opmærksomhed, kontakt, opdragelse, kontinuitet, stabilitet og behandling, der er afgørende for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed.
Således har barnet – den unge - krav på og ret til:
- at ”være”, kunne vise sine følelser, blive hørt, og have ansvar tilpasset udviklingsniveau - at blive mødt med respekt - at blive beskyttet - at få en støtte og hjælp, der styrker selvværdet - at få støtte og hjælp til bearbejdning af tidligere oplevede traumer - at få støtte og hjælp til nye oplevelser, udfordringer personligt og skole- og arbejdsmæssigt - at der samarbejdes med forældre ud fra barnets/den unges behov. Grundlæggende forudsætninger for at barnet/den unge psykisk, fysisk og socialt bliver kvalificeret til at leve et liv, som et livsdueligt menneske.
Pædagogik
Teoretisk er arbejdet baseres på en psykodynamisk udviklingsforståelse, hvor især tilknytningsteorien spiller en væsentlig rolle for personlighedsdannelsen. Kort sagt en pædagogik, der baseres på samspillet mellem individet (psyken) og miljøet. Der arbejdes ud fra en relationsorienteret pædagogik og en systemsik forståelse af relationer.
Relationspædagogik.
Relationspædagogikken bygger på systemisk grundlag
og psykodynamisk udviklingsforståelse,
hvor især tilknytningsteorien spiller en
væsentlig rolle for personlighedsdannelsen.
Børnene og de unge på Birkelund er meget forskellige, og der lægges stor vægt på en individuel tilgang til det enkelte barn. På Birkelund findes der kun få regler der er gældende for alle børn, idet reglerne tilpasses den enkeltes behov og udviklingsniveau.
Den pædagogiske praksis vil således handle om:
- at barnet/den unge indgår i relationelle sammenhænge - forståelsen for relationelle aspekters betydning for personlighedsudvikling for det enkelte barn - samt værdiernes og rammernes betydning for personlighedsudviklingen. Den pædagogiske praksis skal således være omfattet af:
stor viden og indsigt samtidig med, at den enkelte medarbejder og teamet af medarbejdere kan udvikle sig fagligt, og dermed sikre metoder og evner til at indgå i relation med børnene/de unge.
Der bliver lagt vægt på, at børnene bevarer/genetablerer brudte relationer, ligesom vi har et samarbejde med forældrene og de mennesker der i øvrigt er vigtige for barnet.
Faktaboks
Pris for en plads på Birkelund er i 2012 2.102,-kr. pr. døgn.
Birkelund yder efterværn til en individuelt aftalt pris.
Der kan aftales særlige tillægsydelser, ved indskrivningen.
Birkelund har Elitesmiley (i fohold til fødevarer).
Birkelund har modtager smiley fra Arbejdstilsynet.
Der er ansat praktisk og administrativt personale. Pædagogisk - socialt- og psykologisk personale – og ledelse. Og husmødre. Birkelund har vågen socialpædagogisk nattevagt.
Personalet har en relevant faglig uddannelse i forhold til arbejdsopgaven, for at sikre dette - også hos afløserpersonalet - anvender Birkelund et lille fast vikarkorps der er under uddannelse inden for den social, pædagogiske og psykologiske- og sundheds sektor.
Personalet på Birkelund modtager ekstern supervision af særligt uddannet fagperson.
Personalet modtager endvidere løbende uddannelse inden for det fagspecifikke område, der relaterer sig til børnenes vanskeligheder.
Ansvarlig er Bestyrelsen for Birkelund. (Ungdommens Vel).
Der er driftsoverenskomst med Odense Kommune. ![]() |


.jpg)
.jpg)


.jpg)
.jpg)
.jpg)