Vi har et samfund, der er karakteriseret af hurtig forandring og store strukturelle forskydninger. Den samfundsmæssige udvikling bliver mere og mere individuel uden fælles sigte. Det moderne samfund vil præges at et højt niveau af usikkerhed og uforudsigelighed. Tilstedeværelsen af objektive "facts" er begrænset og kan ikke i tilstrækkelig grad pege på den rigtige samfundsmæssige retning. Derfor bliver evnen til omstilling, fleksibilitet, kreativitet og opdatering af viden en betydelig kompetence i det moderne samfund.

 

De grundlæggende menneskelige kvaliteter, værdier og færdigheder bliver afgørende for, hvordan ikke mindst det anbragte barn klarer sig og overkommer livet.

 

Alle - ikke anbragte - bør tænke på, at et anbragt barn er et barn der kan sige:

 

 

Ved fælles hjælp kan det lykkes, at minimere skaderne.

 

 

Vi tror, at børn har brug for at holde kontakt og forbindelse til deres bekendskabskred og til deres familier, (såfremt dette er i overensstemmelse med barnets tarv). Uanset at denne kontakt - som følge af omsorgssvigt og generelle svigt i øvrigt - vil være minimeret og i støttende rammer.

 

Vi tror at søskende de fleste gange har godt af at forblive sammen som søskende, eller i det mindste få en ramme, hvor de fortsat kan mødes som søskende.

 

Vi tror at det er vores opgave at hjælpe med  kontakten ud fra barnets perspektiv.

 

Vi tror børn har brug for en god uddannelse, at lære almindelige arbejdsopgaver og hjælpsomhed i det hele taget. En høflig opførsel er fremmende for at blive integreret i en social sammenhæng.

 

Vi tror de store børn skal være gode rollemodeller for de små børn, og at de skal have en naturlig omsorg og hjælpsomhed over for de mindste.

 

Vi tror at et aktivt fritidsliv er en stor hjælp for børn med et ringe netværk, at det er en genvej til at indgå i sociale sammenhænge med andre om en fælles interesse, ligesom det sikrer sundhed og trivsel for den enkelte. De store børn har gavn af fritidsjob.

 

Vi har børn, der er med til at bevise, at selv om man bor på et børnehjem, så kan man både være hjælpsom, forstående og givende. Møde til tiden, lave sine lektier, og lære at stille spørgsmål til de voksne og følge op med krav til dem, og i det hele tage give udtryk for hvad der er godt, og hvad der er mindre godt.