Birkelund 1920.
Birkelund blev oprettet som Seden Lærlingehjem i 1920.
Dengang sov børnene på sovesale eller soverum.
Det var Ungdommens Vels tanker, at hvert barn skulle have eget værelse. I de første år var der ingen varme på værelserne, men stedet var børnenes eget.
Alle måltider foregik i spisestuen, hvor man spiste ved små borde.
I dagtimerne var alle hjemmeværende børn beskæftiget på træværkstedet, og der var faste "køkkendrenge". I institutionens køkken blev der fyret med brænde i konfuret. Der blev skrællet mange kartofler fordi der hver dag var mellem 25- og 30 der skulle have mad. Der var også grise, så med jævne mellemrum var der en der måtte lade livet. Mange af drengene var fra København og havde aldrig oplevet den slags før.
De fleste børn kom langt væk fra og havde bl.a. derfor ikke meget kontakt med deres familie. Mange af dem følte sig svigtet. De fleste var kun hjemme til jul og noget af sommerferien.
Seden har altid været et lokalsamfund, hvor Birkelunds børn blev mødt med tillid og åbenhed - således også i dag. En nabo til det gamle Lærlingehjem siger:
"Som nabo til Lærlingehjemmet, hvor mine forældre overfor havde kiosk med brødudsalg - samt frisørforretning, har jeg kun haft opfattelsen af, at naboskabet altid har været af positiv karakter."
En hilsen fra en borger, der har boet i Seden i mange år:
"For 50 år siden var Seden en decideret landsby.............Sognets unge piger flokkedes mest ved Lærlingehjemmet, hvor eleverne var lidt ældre og helst skulle besidde så megen viden, at de kunne klare Teknisk Skole. De unge fra hjemmet deltog oså i fodbold ude på Skydebanen sammen med de unge fra sognet."
Fyns Stiftstiden 28. maj 2010 kunne fortælle en historie med fotos om at drengene fra Seden Lærlingehjem redde mennesker ud af et brændende hus.
********************
.jpg)
Vigtige årstal.
Birkelund 90 år 2010.
1906 Ungdommens Vel grundlægges 8. maj
1920 Seden Lærlingehjem oprettes (nuværende Birkelund)
1966 Ungdomshjemmet Birkelund dannes af Seden Lærlingehjem.
1982 Birkelund nærmiljøinstitution dannes af Ungdomshjemmet Birkelund.
1989 Døgnkontakten oprettes på Birkelund (overgår til Odense Kommune i 1994).
1998 der etableres et etnisk barndomshjem for en søskendeflok.
2000 Birkelund Børnemøbler udskilles fra Birkelund.
2000 Birkelund udvikler specialet Tvangsundersøgelser jf. Serviceloven.
2010 Birkelund bygger og indvier nyt hus til børn med særlige behandlingsbehov.
2010 Birkelund opnormeres fra 20 børn til 25 børn.
2010 Birkelund fejrer 90 års jubilæum.
Nedenfor ses fire billeder som kunstneren Hanne Aaby
har lavet til Birkelund i 2005.
Billederne er udført i håndstøbt papir.
