Parallelanbringelse

Ydelse Parallelanbringelse (døgnophold jf. SL § 55)
Lovgrundlag SL § 107 og § 52 stk.3 nr. 4.
Udbyder Birkelund – afdeling Kompasset
Formål Formålet er at tilbyde familier og kommende familier, enlige mødre/fædre, døgnophold og behandling.

Kompasset er et tilbud til børn og familier som er sårbare og udsatte, og hvor der er risiko for, at børnene på sigt kan/skal anbringes i et døgntilbud.

Døgnbehandlingen skal sikre en helhedsorienteret og forebyggende indsats, der kan forbedre grundlaget for familiens videre udvikling og trivsel. Ligeledes ydes der støtte/behandling til forældrene, så deres omsorgs- og relationskompetence opkvalificeres. Derved bliver forældrene på sigt bedre til at varetage deres børns trivsel.

Tilbuddet skal øge muligheden for, at flere børn kan forblive i hjemmet efter en parallelanbringelse, fremfor at barnet/børnene anbringes i et døgntilbud.

Derudover er vi et tilbud til familier som får deres børn hjemgivet efter at de har været døgnanbragt, såfremt der er behov for, at familien skal lære at fungere som en sådan igen.

Succeskriteriet af opholdet i Kompasset vil være, at:

  • Forældrenes omsorgs- og relationskompetence udvikles, så de i tilstrækkelig grad kan skabe en stabil, tryg og genkendelig hverdag for børnene.
  • Børnene kommer i udvikling og trivsel
  • Støtte forældrene, så de kan få nogle brugbare redskaber til deres forældrerolle.
 Anbefalet varighed/periode 3-6 måneder
 Anbefalet omfang/timetal I grundpakken er der personale dækning fra 08.00-23.00
Tilkøb af nattetimer fra 23.00-08.00
Målgruppe
Primær målgruppe:
  • Familier med fortrinsvis yngre børn (før skoleanderen)
  • Unge, gravide piger
  • Familier hvor det er vurderet, at der er et udviklingspotentiale 

    Sekundær målgruppe:
  •   Forældre hvor der er behov for udredning af forældrekompetence
  •  Familier med akut behov for ophold i en beskyttet døgnramme
  •  Observation af samvær 

Familier der har behov for døgnbehandling, er ofte familier der mangler struktur i deres hverdag. Familiens liv er impulsstyret, hvor rammerne og indholdet i familiens liv bliver uforudsigelige og utrygge for børnene.

I mange tilfælde har forældrene selv oplevet betydelige svigt i deres egen opvækst, hvor de på nogle essentielle punkter vil fremstå fragmenterede i deres personlighedsmæssige udvikling. Behandlingsmæssigt kan det betyde, at de ikke kan fastholde oplevelsen og indsatsen, når de er væk fra behandlingsmiljøet og dermed ikke kan omsætte og overføre den til handlinger i hjemmet.

Vanskelighederne i familierne består som oftest i relationerne mellem forældre og barn, og i at være i stand til at skabe en forudsigelig og tryg hverdag. For at kunne udvikle disse forældres eller unge mødres omsorgs- og relationskompetence, kræves der en kontinuitet i behandlingsmiljøet, hvorfor det er påkrævet at være et døgntilbud.

 Indhold  Vi vil gerne være garant for, at:
  • Fastholde stabilitet, genkendelighed og forudsigelighed som ramme for hverdagen
  • Tilbyde nye relationserfaringer i et kontinuerligt, anerkendende og stimulerende miljø.
Specielt i forhold til de unge mødre, vil vi arbejde målrettet på, at:
  • Sikre den nyfødte/spædbarnets udvikling og trivsel sammen med moderen
  • Arbejde med spædbarnskontakten mellem mor og barn, bl.a. gennem spædbarnsmassage
  • Arbejde med relationsdannelsen mellem mor og barn.
  • ADL-træning
  • Få etableret mødregrupper, evt. i samarbejde med Mødrehjælpen

Da vi ofte modtager unge mødre, er det dem der er nævnt i ovenstående – unge fædre er også en del af målgruppen.

Såfremt det handler om en parallelanbringelse af en vordende mor/forælder vil vi inden fødslen have fokus på:

  • Fødselsforberedelse
  • Terapeutisk massage
  • Kontinuerlig kontakt til sundhedsplejerske. Dette gælder også efter fødslen.
  • Besøg på fødeafdeling
  • Samtaleforløb med kommende mor/forældre ift. forventning og afstemning
  • Gennemgående lægetjek
  • Indkøb af babyudstyr
  • Regulering af kost
  • I tilfælde af tidligere mødre/forældre, hvor der er kendskab til misbrug eller tidligere misbrug, vil vi knytte OUH’s Familieambulatorie samt misbrugskonsulent på projektet.
Det vil være en fast gruppe af tværfaglige professionelle medarbejdere tilknyttet Kompasset, som alle vil modtage supervision af en ekstern psykolog. Kompassets interne psykolog vil varetage behandlingsplan- og tilgang til forældrene i samarbejde med de tilknyttede familieterapeuter og pædagoger.

Familieterapeuten og pædagogens rolle vil være, at:
  • Agere som støttefunktion
  • Være et spejlingsobjekt i forhold til ”den omsorgsfulde mor”
  • Observere interaktionen mellem mor og barn
  • Optimere interaktionen mellem mor og barn
  • Sikre autencitet i praksis
  • Sikre én tilgang til projektet
  • Tilrettelægge og afstemme hverdagen ud fra mors mentale, kognitive og personlighedsmæssige funktionsniveau
  • Få formuleret fokuspunkter samt beskrive proces og delmål sammen med moderen
  • Skrive status til sagsbehandler
Psykologens rolle vil være:
  • Hvis ønsket, lave tilknytningsundersøgelse af mor og barn
  • Hvis ønsket, lave en forældrekompetenceundersøgelse
  • Ugentlige terapeutiske samtaler med mor
  • Faglig sparring med de øvrige tværfaglige professionelle
  • Observere og optimere interaktion mellem mor og barn
  • Lave psykoedukation
Supervision:
Der vil blive givet supervision ud fra et dobbeltsigte, som har til hensigt, både at favne en teoretisk ramme og et relationelt indhold.

Da vi bl.a. arbejder ud fra et psykodynamisk fundament, vil supervisionen til det pædagogiske og terapeutiske personale foregå i en teoretisk referenceramme, som tilgodeser de udfordringer der opstår når man som professionel arbejder med f.eks. tilknytnings- og personlighedsforstyrrede mennesker.

Den teoretiske ramme i vores tilbud er ligeledes inspireret af den neuroaffektive tilgang. Det er vores tanke, at den psykolog der er tilknyttet Kompasset, skal have sin primære supervision ud fra denne forståelse af hjernens opbygning og hvordan denne ombygges gennem en bevidst pædagogisk tilgang, bl.a. med det formål at arbejde med moderens metalliseringsniveau. Psykologen skal på fastlagte møder sammen med det pædagogiske og terapeutiske personale tilrettelægge behandlingen og sikre implementeringen af den neuroaffektive tilgang.

Parallelanbringelse er opdelt i tre forskellige pakker:


Pakke 1: Døgnophold

  • Almindelig døgnanbringelse, hvor indsatsen vil være som beskrevet ovenfor
  • Det forventes en udredningsperiode på 6 måneder, hvor der intensivt arbejdes med barn, forældrene og det øvrige netværk.
  • Der vil i udredningsperioden være et tæt samarbejde med anbringende kommune og andre interessenter. 

Pakke 2: Hjemgivelse

  • Såfremt barnet skal hjem til forældre eller i netværkspleje, følges døgnanbringelsen op med et særlig tilrettelagt forløb, som tager udgangspunkt i praktisk pædagogisk støtte i hjemmet, og som tager afsæt i det udviklingsforløb som allerede er igangsat fra døgnopholdet 

Pakke 3: Videre anbringelse til plejefamilie

  • Skal barnet videre i plejefamilie, vil vi sikre den gode overgang for barnet og den kommende plejefamilie.
  • Erfaringerne fra døgnopholdet og den udviklingsplan vi har sat i gang, vil blive videregivet til plejefamilien.
  • Der vil være fokus på at støtte både barn og plejefamilie i at få en god kontakt til hinanden som muligt.
  • Vi vil støtte plejefamilien i, at få samarbejdet med den biologiske familie godt i gang.
  • Endvidere vil plejefamilien blive tilbudt supervision via vores psykolog.
 Vidensgrundlag I den tidlige forebyggende og foregribende indsats er det afgørende, at de professionelle omkring familien, har en fælles forståelse og viden om, hvad der fremmer og tilbageholder et barns udvikling samt hvad der kendetegner en sårbar og udsat familie. Vi ved, at der er en række risiko- og beskyttelsesfaktorer, som vi skal være opmærksom på, når det handler om et barns udvikling og opvækst. Risikofaktorer i udsatte og skrøbelige familier, er f.eks. ringe forældreevne, misbrug, ustabile familiestrukturer, vold, en fraværende far, social isolation. Risikofaktorernes betydning for barnets udvikling og trivsel afhænger af barnets egen modstandskraft, og hvordan risikofaktorerne håndteres i barnets opvækstmiljø. Beskyttelsesfaktorer skal indgå i forebyggelsen og sikre at barnet styrkes. Dette sker ved at inddrage de kontekstuelle beskyttelsesfaktorer barnet har, nemlig forældrene. Vores primære indsats vil være, at sørge for et miljø, hvori der gennem det pædagogiske og terapeutiske arbejde skabes mulighed for, at barnet oplever en god og emotionel tilknytning til mindst én af sine forældre, og hvor forældrene på sigt bliver i stand til at give barnet en omsorgsfuld opvækst.

Vi arbejder ud fra et psykodynamisk og miljøterapeutisk fundament. Vi arbejder fremadrettet, ressourceorienteret og anerkendende, hvor relationen mellem forældre og barn er omdrejningspunktet. Vi ønsker, at give børn og forældre mulighed for, at danne hensigtsmæssige sociale og følelsesmæssige erfaringer ud fra de rollemodeller de vil møde gennem opholdet i Kompasset.

Vi ønsker at skabe en ramme for døgnet, som understøtter rytme, rutiner og genkendelighed i familiernes hverdag. Inden for rammerne af vores tilbud, vil vi arbejde på, at familierne bliver i stand til at opbygge deres egen bæredygtige familiestrukturer og ritualer. Tilsammen kan det skabe en ramme, hvor forældrene kan arbejde med hvad rytme, rutiner og genkendelighed betyder for barnets/familiens trivsel.

For at styrke tilknytningen mellem forældre og børn, vil vi som udgangspunkt benytte os af teorier om tilknytning, og udviklingen af denne, ved at inddrage den seneste forskning om hjernens udvikling. Vi er primært inspireret af Susan Harts neuroaffektive tilgang, hvor vi i vores pædagogiske og terapeutiske arbejde bevidst vil have fokus på den sansende, følende og tænkende hjerne. Vores udgangspunkt vil være, at få klarlagt hvor familiens udfordringer er, spejle dem i dette udviklingsniveau, og sammen med familien få italesat, hvor næste udviklingszone er, og hvordan vi sammen kommer derhen.