Ydelse Støttet samvær
Udbyder Birkelund
Formål For forældre der ønsker støtte til samværet, kan motivationen være et ønske om udvikling af egne kompetencer eller et ønske om at klare samværet på trods af egne udfordringer.

Støtten kan rette sig mod barnets behov for støtte under samværet. Eksempelvis til at kunne trække sig, få en pause eller på anden måde støtte til at se barnets initiativer, såfremt det er formuleret som et arbejdsmål, og forældrene har givet deres samtykke.

Samværsforældrene har ofte svære belastninger i relation til deres eget liv og begrænset indlevelse i barnets behov og det er familiebehandlerens/samværspædagogens opgave, at hjælpe barn og forældre til at få et godt samvær, på trods af forældrenes egne udfordringer.

Børn har krav på at vide, hvem de er, kende deres baggrund, deres ophav, deres forældre, og at kunne fortælle deres særlige historie. Det anbragte barn skal udvikle kompetencer til at leve et liv med de forældre, de har – uanset hvordan forældrene er og hvor ofte, de ser dem.

Der er tale om afgrænsede perioder, bestilt af socialrådgiveren.
Anbefalet varighed/periode Aftales individuelt, alt efter sagens omfang.
Anbefalet omfang/timetal Aftales individuelt, alt efter sagens omfang.
Målgruppe Primære målgruppe:
Anbragte børn og unge i alderen 0 – 18 år og deres samværsforældre.

Til støttet samvær er det en forudsætning, at samværsforælderen har givet samtykke. Støttet samvær adskiller sig og kan ikke erstatte overvåget samvær. Jf. servicelovens § 71 stk. 2. Det stiller skærpede krav fra børn og ungesocialrådgiver til den præcise formulering af, hvad der ønskes støtte til og hvem støtten rettes mod.

Sekundær målgruppe:
  • Plejeforældre
  • Det anbragte barns søskende eller anden familie
Indhold Familiebehandleren/samværspædagogen vil have fokus på den formulerede opgave: Det kan være observationer af forældre-barn relation, med henblik på udviklingsmuligheder, rådgivning til forældre eller støtte til barnet efter aftale med forældrene. Derudover kan det være støtte og hjælp til samværsforældre og barn med at få gode oplevelser med hinanden og herunder håndtere konfliktfyldte eller følelsesmæssigt svære oplevelser.

Vi ved, at en tryg tilknytning til barnets primære voksne og en stabil kontakt med barnets biologiske forældre er elementer, der har betydning for barnets psykiske udvikling. Barnets oplevelser og erfaringer med samværene kan blive helende fortællinger i barnets liv.

Indledende møder:
  • I lyset af overstående, afholder vi indledende møder med socialrådgiveren og samværsforælderen, hvor vi får opgaven og taler om målene for støtten. Vi undersøger forældrenes ønsker for samværene og tanker om, hvad de skal indeholde. Forælderen ser lokalerne, hvor samværet skal finde sted.
  • Indledende møde med barnets primære omsorgsperson og eventuelt barnet (afhængig af alder) med det formål at lytte til, hvad der vil være hjælpsomt for barnet (eventuelt pauser) og hvordan familiebehandleren kan gøre i forskellige situationer, for at skabe tryghed og støtte barnet. Ved dette møde kan barnet eventuelt se de konkrete lokaler.
Før/efter samvær:
  • Holde løbende samtaler med samværsforælderen, med henblik på at forberede samværene og tale om oplevelser fra samværene.
  • Tale med barnet og dennes omsorgsperson efter samvær, hvis omsorgspersonen ikke deltager i samværet eller dele af samværet. Barnet skal ikke alene bringe oplevelser og erfaringer med fra samværet, men få støtte til at håndtere eksempelvis modsætningsfyldte følelser.
  • Udarbejde statusskrivelse jf. procedure.
Under samvær:
  • Dialogskabende og anerkendende tilgang til barn og forælder.
  • Bidrage til at skabe en stemning, hvor en stjernestund bliver mulig og hvor samværsforældre og barnet/den unge støttes i at udvikle sig i relation til de mål med samværsopgaven, der er beskrevet i handleplanen.
Skriftlighed: der udarbejdes statusskrivelse jf. procedurer.

Samværets omfang fastsættes af socialrådgiver, men består som oftest af nogle timers varighed, 2-4 gange om måneden.
Vidensgrundlag
  • Egelund, Tine & Hestbæk, Anne Dorthe (2003): ”Anbringelser af børn og unge uden for hjemmet”, København, Socialforskningsinstituttet.

  • Gjærum, Bente (2000): ”Mestring hos børn og forældre – har vi empirisk viden at bygge på?” i Gjærum et al. ”Mestring som mulighed i mødet med børn, unge og forældre”. Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København.

  • Havik, Toril (2000): ”Beslutninger om samvær når barn bliver tatt under omsorg” i Falck, Sturla og Havik, Toril(red.) ”Barnevern og fylkesnemnd”.

  • Jensen, Birgitte Schjær (2007): ”Anbringelsesreformens samværsformer”- et projekt om begreberne overvåget og støttet samvær”. Modul 3 projekt v. Den Sociale Kandidatuddannelse ved Aalborg Universitet.

  • Jensen, Birgitte Schjær (2007): ”Støttet samvær set med barnets øjne” - et projekt om hvordan anbragte børn oplever støttet samvær og vurderer værdien af denne foranstaltning. Speciale, Den Sociale Kandidatuddannelse ved Aalborg Universitet. København 2008.

  • Jerlang, Espen (2002): ”Margaret Mahlers psykoanalytiske objektrelationsteori”. I Jerlang et al. ”Udviklingspsykologiske teorier”, Jerlang, Espen (red). Nordisk Forlag A/S.

  • Køppe, Simo (2007): ”Objektrelationsteori” i Karpatschof, Benny og Katzenelson, Boje (red.) ”Klassisk og moderne psykologisk teori”. Hans Reitzel forlag

  • Sommerschild, Hilchen (2000): ”Mestring om styrende begreb” i Gjærum et al. ”Mestring som mulighed i mødet med børn, unge og forældre”. Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S,København

  • Statens Informationstjeneste (1990): ”Betænkning om de retlige rammer for indsatsen over for børn og unge – Betænkning nr. 1212”, Statens Informationstjeneste.

  • TABUKA (2005): “Tidligere anbragtes bud på kvalitet i anbringelsen af børn og unge” Nielsen Henrik et al. (red)., Forlaget Børn & Unge.

  • Thomsen, Helge (2006): ”Rammer for samvær og kontakt”, Forældreinddragelse – til barnets bedste, Børnesagens Fællesråd.

  • Thomsen, Helge (1997): ”Overvåget og støttet samvær, erfaringer og synspunkter”, Fabu

  • Tiller, Per Olav (2000): “Studier i barndom”. Høyskoleforlaget AS.

  • Tiller, Per Olav (1989) “Hverandre, En bok om barneforskning”. Gyldendahl Norsk Forlag A/S.

  • Uggerhøj, Lars (1995): ”Hjælp eller Afhængighed”, Aalborg Universitetsforlag

  • Ulvik, Oddbjørg Skjær (2004): ”Anbragte børns kontakt med deres forældre – en diskussion af videnssituationen” VERA nr. 26, Jan. 2004 ”Stress”, s.58-74.

  • Corsaro, William A. (1997, 2002): “Barndommens sociologi”. Gyldendahlske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København.

  • Warming, Hanne (2006): ”Forskning med plejebørn – metodiske ambitioner, dilemmaer og resultater.” i ”Se og Hør Børnene”. Vera nr.34, Jan. 2006. Tidsskrift for pædagoger, s.30-45.

Wegler, Bibi og Elgaard, Ruben (1998): ”Overvåget Samvær – en undersøgelse af overvåget samvær mellem forældre og børn”. Frydenlund.