Ydelse

Supervision af plejefamilier
Lovgrundlag SL. § 66a stk. 4
Udbyder Birkelund
Formål Formålet med indsatsen er, at styrke barnets trivsel og udvikling gennem støttende samtaler til plejeforældrene, i forhold til de udfordringer de oplever omkring barnet, og det særlige behov for sparring som de i øvrigt giver udtryk for. Plejeforældrene gives gennem supervisionen mulighed for, at videreudvikle personlige og faglige perspektiver i forhold til det anbragte barn og samarbejdet med barnets familie, daginstitution samt den anbringende kommune.
Anbefalet varighed/periode Minimum 6 mdr.
Anbefalet omfang/timetal Aftales individuelt, alt efter sagens omfang.
Målgruppe Den primære målgruppe er plejeforældre, der har behov for en særlig sparring omkring deres plejebarn.
Den sekundære målgruppe er barnet, hele plejefamilien, samt netværket omkring barnet, som plejeforældrene er i kontakt med.
Indhold Hvad er grundtanken i indsatsen/metoden?

Mange af de børn som bor i plejefamilie har helt særlige vanskeligheder og udfordringer i deres udvikling, afledt af de særlige opvækstbetingelser de har haft, og afledt af det at være anbragt og ikke leve sammen med sine biologiske forældre. Der kan være tale om børn med særlige vanskeligheder omkring tilknytning, børn der er traumatiserede af tidligere oplevelser eller børn med helt særlige psykiske eller udviklingsmæssige forstyrrelser.

Der kan være behov for en helt særlig viden og erfaring omkring sådanne sårbare børn for at kunne tilrettelægge en god hverdag for dem. Plejeforældre står ofte, naturligt nok, usikre i forhold til forståelsen af sådanne børn med helt særlige behov, og i forhold til hvordan de støtter dem bedst muligt. Plejeforældrene står også ofte med særlige udfordringer i forhold til samarbejdet med hele netværket omkring barnet, både i form af biologiske forældre og familie, daginstitutioner og øvrige professionelle samarbejdspartnere.

Ved at styrke plejeforældrene i forhold til de mangfoldige udfordringer de kan stå i omkring barnet, så styrker man også barnet. Supervision kan hjælpe til at styrke mentaliserende processer – evnen til samtidig og på en nuanceret måde at tænke over og føle, hvad der foregår i én selv, i barnet eller andre, og i relationen.

Målet med indsatsen er således:
  • At styrke forståelsen af barnets særlige behov og udviklingsmæssige udfordringer.
  • At styrke plejeforældrene i forhold til de særlige udfordringer de giver udtryk for at stå med i forhold til barnet, og i forhold til samarbejdet med hele netværket omkring barnet.
  • At styrke plejeforældrene i forhold til at imødekomme barnets særlige behov bedst muligt.
  • At styrke plejeforældrene i forhold til god stimulation af barnet i forhold til de særlige udfordringer og udviklingspotentialer barnet
  • besidder.
  • At drage omsorg for plejefamilien som helhed, og dermed også for plejefamiliens øvrige børn. 

    Supervision tager udgangspunkt i de problemstillinger, som den der modtager supervision formulerer. Supervisors opgave er ikke at løse problemer, men at hjælpe med at skabe et mere præcist, detaljeret og konkret billede af problemets forskellige aspekter. Supervisionens mål er, at plejefamilien bliver opmærksom på egne kompetencer i forhold til det givne problem, og at der tænkes nye tanker og udvikles nye handlemuligheder i forhold til problemet.

    Supervision:
  • er vigtigt, når man står overfor faglige, etiske og moralske dilemmaer og udfordringer
  • er med til at forebygge stress og udbrændthed
  • kan fastholde vanskelige plejeforløb
  • giver mulighed for at arbejde med ”blinde pletter” … ”Gør vi det vi tror vi gør?”
  • giver mulighed for fordybelse og refleksion til det daglige arbejde
  • øger glæden ved og oplevelsen af meningsfuldhed i arbejdet 

    Supervision til plejefamilier kan gives som en selvstændig ydelse, eller den kan gives i forbindelse med eller i forlængelse af anden indsats, såsom legeterapi eller psykologisk undersøgelse.
 Vidensgrundlag  Vidensgrundlag:
  • Allen, J. (2014): ”Mentalisering i tilknytningsrelationer” Hans Reitzels Forlag.

  • Andersen, T. (2005): ”Reflekterende processer”. Dansk Psykologisk Forlag.

  • Bertelsen, P., Jacobsen, C. H. & Rosenberg, N. K. (2013): “Tværfaglig supervision”. Hans Reitzels Forlag

  • Graff, J. (2002): ”Fornuft og følelse – konsulentpositionens fundament”. Fokus vol. 30 Universitetsforlaget.

  • Hagelquist, J.Ø. (2012): ”Mentalisering i mødet med udsatte børn”. Gyldendal.

  • Hagelquist, J.Ø. & Skov, M.K. (2014): ”Mentalisering i pædagogik og terapi”. Hans Reitzels Forlag.

  • Hart, S. (2009): ”Den følsomme hjerne – hjernens udvikling gennem tilknytning og samhørighed” Gyldendal.

  • Hart, S & Schwartz, R. (2008): ”Fra interaktion til relation”. Gyldendal.

  • Killén, K. (2010): ”Omsorgssvigt – det teoretiske grundlag”. Gyldendal.

  • Schilling, B. (1997): ”Systemisk supervisionsmetodik”. Dansk Psykologisk Forlag.

  • Schilling B. (2015):  ”Positionering, Professionsudvikling og Dansen-  i pædagogik, vejledning og supervision”. I Kognition og Pædagogik nr. 98 – Dansk Psykologisk Forlag